Kierkegaard og selvledelsens stadier
 

”Det handler om at blive vort eget livs ansvarshavende redaktør”
Søren Kierkegaard, Enten –Eller bd. 2
 
Kierkegaard er ubetinget en af filosofiens største skikkelser, ikke kun for os danskere, og om noget handler hans forfatterskab om selvforvaltning og selvledelse, så lad os se, hvad vi i dag kan lære af ham.
 
Kierkegaard skelner mellem tre stadier vi kan befinde os på—de skal ikke ses som udviklingstrin, men snarere som udtryk for grundholdninger vi kan have til livet—og til os selv. Nogle mennesker forbliver på samme stadie hele livet.
 
På det første stadie, det æstetiske, er det primære fokus i vores liv at få tilfredsstillet vores ønsker, lyster og begær. Vi lever for nydelsen i momentet, uden at forholde os til værdien deri. Æstetikere danner ikke deres egne holdninger, men efterligner andres relativt ureflekteret.
 
Vi kan kende dem på, at de ofte bruger termen "man" (man kan, man bør osv.), dvs. ansvarsfri kommunikation —det er svært at arbejde med og for denne type, primært fordi de aldrig viser deres sande ansigt, og fordi de  (mis)bruger andre mennesker i jagten på deres egen tilfredsstillelse og deres egne mål.
 
På det andet stadie, det etiske, befinder  det menneske sig, som forholder sig til om hans ønsker har værdi. Etikeren bringer dermed noget andet og mere ind i samarbejdet med andre mennesker. Etikeren er ikke en livsforagter, men handler konsekvent i forhold til sine værdier, og på den måde siger Kierkegaard, at det etiske valg dybest set er valget af os selv. Det er her det med den ansvarshavende redaktør kommer ind i billedet.
 
På det tredje stadie, det religiøse (I dag vil vi nok kalde det noget andet), har vi erkendt, at vi er en del af noget større; organisationen, som vi skylder noget, og vi arbejder på at integrere vores værdier i de organisatoriske på en dynamisk og inkluderende måde som skaber en synergisk effekt.

Så det handler dybest set, i en organisatorisk kontekst, om, at vi evner at sætte fokus på, de af vores opgaver og intentioner, der har virkelig værdi for kun på denne måde kan vi skabe reel værdi med andre—og frem for alt handler det om, at vi gør os klart, hvem vi finder værdi i at være.

Hvad med dig; er du æstetiker, etiker eller ”religiøs”?